2008 – rekord i antal handler, men lavere aktieomsætning

De private investorer gennemførte 8.541 handler i gennemsnit pr.
handelsdag på Københavns Fondsbørs i 2008 hos internetmæglerne. Det var
en stigning på 4% i forhold til 2007 med 8.206 handler pr. handelsdag.
Aktieomsætningen faldt dog med 10% fra 792 mio kr. i 2007 til 712 mio
kr. pr. handelsdag.

”Der var ikke mange som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig
et fald på hele 47% i C20-indekset i 2008. Året udviklede sig til et af
de værste og mest turbulente nogensinde. Dette medførte en rekordhøj
handelsaktivitet, men på grund af lavere aktiekurser så vi alligevel et
fald i omsætningen”, siger Max Gandrup, Country General Manager for
Nordnet Danmark.

Internetmæglernes markedsandele steg i 2008
Selvom 2008 har været et hårdt år for private investorer, har
internetmæglerne med primært private kunder alligevel lykkes med at øge
markedsandelene på Københavns Fondsbørs. Målt på antal handler øgede
internetmæglerne markedsandelen fra 10,72% i 2007 til 12,06% i 2008 og
målt på aktieomsætningen fra 6,30% i 2007 til 8,43% i 2008. Til
sammenligning har de fire storbanker i Danmark mindsket markedsandelene
målt på antal handler fra 29,92% i 2007 til 20,46% i 2008 og målt på
aktieomsætningen fra 30,78% i 2007 til 23,93% i 2008.

”Der er ingen tvivl om at de store kursfald i 2008 har fået mange
private til at kigge nærmere på deres omkostninger. Med store kurstab i
porteføljerne vil man ikke længere betale for en dyr rådgivning, der
måske ikke har været så heldig. Derfor foretrækker flere og flere at
gøre det selv via internettet, uden en masse ekstra omkostninger”, siger
Max Gandrup, Nordnet.

Handelsaktiviteten mindskede markant i december
De private investorer gennemførte 8.199 handler i gennemsnit pr.
handelsdag på Københavns Fondsbørs i december måned 2008 hos
internetmæglerne. Det var et fald på 31,2% i forhold til november måned
2008 med 11.910 handler pr. handelsdag, men en stigning på 1,2% i
forhold til december måned 2007 med 8.099 handler pr. handelsdag.

”Efter et par måneder med enorm aktivitet på markederne efter store
kursfald og turbulens mindskede aktiviteten markant i december måned.
Selvom vi så et fald i forhold til november måned, oplevede vi dog den
bedste julemåned nogensinde”, siger Max Gandrup, Country General Manager
for Nordnet Danmark.

Vestas mest populære aktie i 2008
Med 612.334 handler blev Vestas årets mest populære aktie blandt private
investorer hos internetmæglerne. Vestas aktien handledes over 4 gange så
ofte som den næstmest handlede aktie, Danske Bank. Samtlige aktier på
årets top 10-liste var større ”Large Cap” selskaber.

”I takt med kursfald og den højere risiko på markedet i løbet af 2008
har de private mindsket handlen i mindre selskaber og fokuseret på
større og mere solide selskaber”, siger Max Gandrup, Country General
Manager for Nordnet Danmark.

De fem mest populære aktier i 2008 blandt de private investorer var
Vestas, Danske Bank, FLSmidth & Co, Carlsberg B, og Novo Nordisk B.

Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler 2008 Antal handler december
1 VESTAS 612.334 1 VESTAS 59.339
2 DANSKE BANK 140.957 2 CARLSBERG B 15.003
FLSMIDTH & NOVO
3 CO 123.220 3 NORDISK B 8.287
4 CARLSBERG B 119.357 4 DANSKE BANK 7.557
NOVO FLSMIDTH &
5 NORDISK B 90.579 5 CO 7.163
6 D/S NORDEN 79.951 6 MAERSK B 5.986
7 MAERSK B 70.530 7 D/S NORDEN 4.034
8 GENMAB 64.704 8 DSV 3.257
9 NOVOZYMES B 53.189 9 GENMAB 2.870
10 NKT HOLDING 47.834 10 NKT HOLDING 2.735


Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank, E-Trade Bank og Saxo Bank.

Nordnets kunder nettokøbte aktier i 2008
Nordnets kunder var i 2008 nettokøbere af aktier med sammenlagt 472 mio.
kr.

Største nettokøb hos Nordnet skete i Vestas og Danske Bank med
henholdsvis 86,7 mio. kr. og 79,8 mio. kr. Største nettosalg skete i
Genmab og Novo Nordisk B med henholdsvis 47,5 mio kr. og 38,9 mio. kr.

”De private investorer har nettosolgt aktier inden for sundhedspleje og
forsikring som har klaret sig forholdsvis godt i 2008, og købt ”billige”
aktier som har noteret større kursfald. Det er tydeligt at mange private
har vurderet at kursfaldende i en del aktier har været overdrevne”,
fastslår Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.


Nordnet kunders største nettokøb og nettosalg i 2008:


Største nettokøb/mio. Største nettosalg/mio.
kr. 2008 kr. 2008
VESTAS WIND
1 SYSTEMS 86,7 1 GENMAB -47,5
NOVO
2 DANSKE BANK 79,8 2 NORDISK B -38,9
3 MAERSK B 59,9 3 D/S NORDEN -25,2
4 CARLSBERG B 54,9 4 TRYGVESTA -13,2
FLSMIDTH &
5 CO 30,6 5 TOPDANMARK -12,4
6 NKT HOLDING 15,0 6 NOVOZYMES B -9,9
7 DSV 14,3 7 COLOPLAST B -8,7
ØSTASIATISKE ALK-ABELLÓ
8 KOMPAGNI 12,9 8 B -8,5
GN STORE
9 NORD 8,8 9 NEUROSEARCH -7,8
10 SAS 8,3 10 BIOPORTO -5,1

Kilde: Nordnet Bank

Nordnet kunders største nettokøb og nettosalg i december måned:


Største nettokøb/mio. Største nettosalg/mio.
kr. december kr. december
VESTAS WIND
1 DANSKE BANK 14,2 1 SYSTEMS -28,5
2 CARLSBERG B 5,1 2 NOVOZYMES B -4,6
3 MAERSK B 4,1 3 D/S NORDEN -3,4
GN STORE
4 NORD 2,5 4 SAS -2,7
WILLIAM
DEMANT
5 DANISCO 2,5 5 HOLDING -1,5
6 NKT HOLDING 2,0 6 ROCKWOOL B -0,9
NOVO FORMUEPLEJE
7 NORDISK B 1,6 7 SAFE -0,8
8 D/S TORM 1,6 8 TOPSIL -0,8
FLSMIDTH & ALK-ABELLÓ
9 CO 0,9 9 B -0,6
INVESTEA
SWEDEN
10 AURIGA 0,9 10 PROPERT. -0,5

Kilde: Nordnet Bank

Statistik privat
aktiehandel

Ændring Ændring Dec. 08 Nov. 08 Dec. 07
Dec08/ Dec08/ Antal Antal Antal
Nov08 Dec07 handler handler handler
Nordnet Bank -33,6% 17,2% 82.826 124.818 70.643
E-Trade Bank -35,2% 17,3% 66.886 103.168 57.019
Saxo Bank -40,5% -39,4% 6.067 10.204 10.013

Internetmæglere,
Totalt pr. måned -34,6% 13,1% 155.779 238.190 137.675
Totalt pr.
handelsdag -31,2% 1,2% 8.199 11.910 8.099


Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark
Telefon: +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk