44 % flere aktiehandler hos internetmæglere

De private investorer gennemførte 129.273 handler i oktober måned hos internetmæglerne mod 89.754 handler i oktober måned 2005. En stigning på 44 %. Internetmæglernes markedsandel, målt på antal handler på Københavns Fondsbørs, var på 11,72 % i oktober måned mod 10,39 % i oktober måned 2005.

”Der var også høj aktivitet blandt de private investorer i oktober. En årsag er virksomhedernes kvartalsrapporter som investorerne følger med stor interesse, og som bidrog til en øget aktivitet,” siger landechef Max Gandrup, Nordnet Danmark.

Vestas mest handlede aktie i oktober

Med 10.932 handler i oktober måned blev Vestas igen den mest handlede aktie hos private investorer. September måneds mest handlede aktie,Topsil, fik ikke plads på månedens Top 10 liste. De mere risikovillige investorer fik i stedet øjnene op for blandt andet Genmab, Danionics, Capinordic og Keops. De fem mest populære aktier i oktober måned blandt de private investorer var Vestas, Genmab, GN Store Nord, Novo Nordisk og Danske Bank.

Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler oktober Antal handler september

1 VESTAS 10932 1 TOPSIL 6729
2 GENMAB 6343 2 VESTAS 6719
3 GN STORE NORD 5686 3 MAERSK B 5189
4 NOVO NORDISK B 5050 4 GN STORE NORD 5171
5 DANSKE BANK 4574 5 TK DEVELOPMENT 5141
6 MAERSK B 4418 6 DSV 4210
7 DSV 4320 7 FLS INDUSTRIES B 3037
8 DANIONICS 3628 8 DANISCO 2957
9 CAPINORDIC 3566 9 NOVO NORDISK B 2953
10KEOPS 3502 10 GENMAB 2785



Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank og E*trade Bank.


For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef, Nordnet Danmark,
Telefon: 7020 6685 Mobil: +46 709890071 E-mail: max.gandrup@nordnet.dk