Danske investorer spreder risikoen

De i forvejen internationalt orienterede danske private investorer investerer i stadig større omfatning uden for landets grænser, en udvikling som kan ses som en måde at sprede risikoen på. Det viser Nordnet Investorbarometer, hvor man blandt andet også kan læse at danskerne nærmer sig svenskerne og finnernes niveau for lån til aktiekøb.

- Københavns Fondsbørs er en lille børs, og det har gjort de danske private investorer bedre til at kigge ud over landets grænser end vore nordiske broderfolk. Dermed sikrer de danske investorer sig en spredning af porteføljen, både på forskellige brancher og forskellige markeder, siger Max Gandrup, General Country Manager Nordnet Danmark.Nordnet Investorbarometer - undersøgelse af forskellene i Norden Nordnet har undersøgt forskellene på investeringsmønstre i de nordiske lande i perioden Q4 2009 og Q1 2010. I undersøgelsen indgår statistik fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Blandt andet gøres der rede for forskellene i udlån til investeringer, forholdet mellem kontanter og investerede midler i beholdningen samt hvilke aktier som private investorer i de forskellige lande har investeret i. Undersøgelsen baseres på statistik fra Nordnets ca. 310.000 konti.Sammenfatning -Svenskerne ser i højere grad end deres nordiske broderfolk investering i værdipapirer som en måde at spare op på, noget som afspejler sig i en meget høj andel investeringsbeviser i de svenske porteføljer og en meget lav belåningsgrad. -Danskerne er mest internationalt orienterede, når det gælder investering i aktier. Såvel de danske investorer som investorer fra Sverige og Finland har investeret mere over landegrænserne end i forrige kvartal.-Nordmændene er nordiske mestre i risiko – man holder sig til norske selskaber og topper listen når det drejer sig om at belåne sin portefølje.Læs hele undersøgelsen i det vedhæftede dokument - Nordisk investorbarometer.