ETF’er mere populære end investeringsforeninger

Ny statistik viser, at de private investorer for alvor har taget ETF’er, også kaldet børshandlede fonde, til sig. Hos de private investorer hos Nordnet har de tilmed overhalet de traditionelle investeringsforeninger. Nordnet lancerer i dag Danmarks første ETF-Torv, en hjemmeside hvor man kan få overblik over alle ETF’er fra Norden, Tyskland og USA.

- Nordnet har fået mange henvendelser fra almindelige private investorer, som vil investere i eksempelvis indeks og råvarer på en enkel og overskuelig måde. Derfor har vi nu samlet alle ETF’er og certifikater på ét sted, siger Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.

Børshandlede fonde er på kort tid blevet meget populært. Det viser ikke mindst statistik fra Nordnet fra august, hvor ETF’er på nordisk basis havde en omsætning, som var mere end tre gange så højt som det var for traditionelle investeringsforeninger.

- Det er ikke længere kun professionelle investorer, som investerer i ETF’er. Som udgangspunkt er det ikke mere risikabelt at investere i en ETF end at købe investeringsbeviser i en almindelig dansk investeringsforening. Samtidig har ETF’er som oftest meget lavere forvaltningsafgifter, siger Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.

På ETF-torvet vil private investorer på en enkel måde kunne investere i alt fra råvarer til billige indeksfonde, dvs. fonde som uden dyr aktiv forvaltning følger eksempelvis et børsindeks. ETF-torvet giver adgang til ca. 1700 børshandlede fonde og 300 certifikater, baseret på eksempelvis forskellige indeks, råvarer og eksotiske markeder, som det normalt er svært og dyrt at investere i. Endelig kan man bruge en række af fondene til at sikre sin portefølje i tider, hvor aktiekurserne falder.

- Samtidig med at vi ser en stigende interesse, oplever vi også et voksende behov for at gøre det lettere at overskue de mange muligheder. Som forbruger vil man desuden kunne sammenligne de forskellige fonde efter type, præstation og fondsselskab. Det skal være enkelt og transparent, siger Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.

XACT Fonde, Handelsbanken Capital Markets og db x-trackers er partners på Nordnets ETF-torv.

For kommentarer og mere information, kontakt:

Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark

Telefon: +45 24 29 15 00 eller +46 709 89 00 71

E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 315,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark, Finland, Germany and Luxembourg. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk, www.nordnet.fi, www.nordnet.de and www.nordnet.lu.