Forvaltere: Børsfesten fortsætter i 2010

Nordnet har i perioden 21.-27. januar 2010 forespurgt en række porteføljeforvaltere hos investeringsforeningerne om, hvordan de ser på børsåret 2010. Undersøgelsen har fokus på det danske aktiemarked. Forvalterne har givet deres bud på udviklingen i C20-indekset i 2010, hvilke danske aktier som bør indgå i porteføljen, samt hvilke sektorer som henholdsvis har de bedste og dårligste forudsætninger i 2010.

Ingen af investeringsforeningernes forvaltere tror på en faldende børs i 2010, og middelværdien var en stigning i C20-indekset på 15%.- Alle forvalterne er positive til børsudviklingen i 2010. Børsåret 2010 startede meget positivt, men er for tiden præget af en stor usikkerhed og nervøsitet i markedet. Forvalterne er dog overbeviste om at usikkerheden er midlertidig, og forventer stigende aktiekurser fremover, siger Max Gandrup, Country Manager hos Nordnet Danmark.Se venligst den vedhæftede rapport for øvrige resultater og baggrundsinformation.