Kendt aktiestrateg til Nordnet

Den kendte aktiestrateg Per Hansen, som i en årrække har arbejdet for Jyske Bank, er Nordnets nye investeringsøkonom. Hos Nordnet bliver hans vigtigste opgave at give de private investorer en større viden om opsparing og investering.

”Vi er utrolig glade for at have Per Hansen på holdet. Vores holdning er, at man som privat investor med fordel kan forvalte sine egne investeringer, og her kommer Per helt naturligt ind i billedet. Han har en stor og bred viden om aktier og markedet, som han er god til at formidle på en letforståelig måde”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark.

Per Hansen har mere end 20 års erfaring med at formidle viden om investering og er en flittig deltager i debatten i såvel de traditionelle medier som på sin egen aktieblog.

”Min vigtigste opgave som investeringsøkonom er at stå på de private investorers side. Jeg vil gøre mit bedste for at forklare, hvordan verdensøkonomi og pengepung hænger sammen; jeg vil med andre ord tale om aktier og investering på en måde, så det er til at forstå. Samtidig vil jeg hjælpe investorerne med at gennemskue finansbranchens forældede gebyrstrukturer, her er der nemlig trods mange års debat en udbredt mangel på transparens", siger Per Hansen.

Per Hansen er uddannet cand. merc., og han bor i Århus med sin familie. Han har siden 1989 arbejdet for Jyske Bank; de sidste fem år som aktiestrateg.

For mere information:

Per Hansen, investeringsøkonom, telefon 50 70 65 61 eller per.hansen@nordnet.dk
Max Gandrup, landechef, telefon 24 29 15 00 eller max.gandrup@nordnet.dk
http://www.nordnetbloggen.dk

Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 430,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.

Files

Images

file-icon