Nordnet er Årets Bank/Børsmægler for 4. år i træk

Dansk Aktionærforenings medlemmer har udpeget Nordnet som den bedste bank/børsmægler til investering. Det er dermed 4. år i træk, at Nordnet vinder den prestigefulde pris.

”Nordnet fokuserer udelukkende på investering og opsparing, så for os betyder denne pris virkelig meget. Og bemærk at der ikke er nogen jury bag udnævnelsen, det er brugernes egne svar som er afgørende. Derfor er det i min optik den fornemste pris man kan vinde inden for finanssektoren i Danmark,” siger Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark.

Medlemmerne af dansk aktionærforening er i forbindelse med undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres primære bank/børsmægler til investering på en række områder. I årets undersøgelse er Nordnet kategorivinder på service, driftsstabilitet, informationer, investeringsmuligheder, udførelse af handel, omkostninger og generel tilfredshed.

”Jeg hører ofte udtrykket discountmægler brugt om os, men som denne undersøgelse også viser, har det ikke hold i virkeligheden. Jo, vores priser er helt i bund, men samtidig leverer vi også en meget høj kvalitet. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi ikke har samme omkostninger som de gamle banker til f.eks. bankkontorer og såkaldte rådgivere,” siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

I de seneste fire år har Nordnet haft en årlig vækst i antallet aktive konti i Danmark på over 20%, og danske private investorer står nu for ca. 26.000 af Nordnets godt 405.000 aktive konti i Norden.

Prisen Årets Bank/Børsmægler er blevet uddelt af Dansk Aktionærforening siden 2003, og Nordnet har i alt vundet prisen fem gange, nemlig i 2007, 2009, 2010, 2011 og 2012.

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark
Telefon: +45 24 29 15 00 eller +46 709 89 00 71
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 410,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.