Nordnet: Fortsat stor optimisme hos private investorer

De private investorer vender nu tilbage til aktiemarkedet, og handelstallene for marts måned hos internetbanken Nordnet viste klart, at optimismen spirer.  De private nettokøbte aktier for 80 mio. kr. i løbet af måneden, og trenden med nettokøb, som vi så i januar og februar måned, fortsatte dermed i marts.  Novo Nordisk og FLSmidth lå i top på de privates indkøbslister.   

”Selvom C20-indekset på Københavns Fondsbørs faldt tilbage med 2 % i marts måned, er årets stigning stadig på imponerende 14 %, og vi ser helt tydeligt, at de private investorer fortsat tror på en positiv udvikling fremover. Flere og flere private investorer hæver penge fra deres bankkonti og investerer atter i aktiemarkedet. Med et nettokøb i marts måned på 80 mio. kr., er årets nettokøb på totalt 211 mio. kr. allerede større end det totale nettokøb af aktier i 2011, som lød på samlet 169 mio. kr.”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg:

Største nettokøb/mio. kr. marts   Største nettosalg/mio. kr. marts
1NOVO NORDISK B21,01PANDORA-5,6
2FLSMIDTH & CO18,02VESTAS WIND SYSTEMS-3,2
3DANSKE BANK8,43TRYG-3,1
4MÆRSK B8,24D/S NORDEN-2,7
5TDC A/S6,55COLOPLAST-2,0

Kilde: Nordnet Bank

Opkøbsrygter satte fart på handelsaktiviteten i Vestas
Med hele 26.533 handler blev Vestas den klart mest handlede aktie hos Nordnet i marts måned. Der var også flot gang i handlen med Novo Nordisk aktien, som byttede plads med Pandora, der oplevede et drastisk fald i antallet af handler. Nye på top 10 var William Demant Holding og Sjælsø Gruppen.

”Handlen med danske aktier faldt generelt tilbage i marts måned, men opkøbsrygterne i Vestas medførte flotte kursstigninger, som dog ikke holdt måneden ud. Vi så dermed store kursudsving i aktien i marts måned, og som altid betyder høj volatilitet øget handel”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

Mest handlede aktier hos Nordnet:

Antal handler i marts 2012Antal handler i februar 2012
1Vestas Wind Systems26.5331Vestas Wind Systems36.377
2Novo Nordisk B9.8092Pandora15.239
3FLSmidth & Co.8.1103FLSmidth & Co.8.670
4Mærsk B6.4924Danske Bank7.304
5Pandora6.0465Novo Nordisk B7.144
6Danske Bank5.1076Mærsk B6.640
7William Demant Holding3.9987Carlsberg B5.263
8Carlsberg B3.1578TDC A/S3.987
9Sjælsø Gruppen3.1329D/S Norden2.532
10D/S Norden2.34710DSV1.836

Kilde: Nordnet Bank

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark
Telefon: +45 24 29 15 00 eller +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Files