Nordnet lancerer ny app til iPhone, Android og Windows Phone

Nordnet Bank investerer i udvikling af sin app for at imødekomme kundernes ændrede investeringsmønstre. Udover egentlig handel (køb og salg af aktier, fonde og andre børshandlede produkter) er flere nye funktioner tilgængelige via appen såsom login med NemID, historik over transaktioner og ordrer, skræddersyede overvågningslister, aktuel markedsinformation, streamede realtidskurser og indeks.     

Nordnet har gennem længere tid konstateret, at kunderne bruger mobilen mere, og at langt flere handler klares via mobile enheder. Det seneste kvartal har cirka 15 % af de besøgende på nordnet.dk brugt mobilen og ca. 10 % brugt en tablet. I 2014 gennemførtes 83.135 handler for i alt 4,3 mia. kroner af Nordnets kunder via Android, iPad og iPhone i Danmark.

- Vi ser at et stigende antal af handlerne klares via mobilen i dag, og derfor har vi udviklet en endnu skarpere app, der gør det nemmere at investere uanset kanal eller platform, siger Max Gandrup, landechef i Danmark.

Nordnet lancerer sin nye app samtidig i Sverige, Norge, Finland og Danmark på landenes respektive sprog. Forgængeren til appen var klar i 2010 og blev downloadet 215.000 gange. For at få den nye app skal nuværende brugere blot hente en opdatering (da apperne har samme applikations-id). Er man ikke kunde i Nordnet, kan man bruge appen til at overvåge nyheder, se realtidskurser og indeks.

Teknisk specifikation:

Tilgængelig på iPhone, Android og Windows Phone Mulighed for login med NemID Aktuel markedsinformation samt mulighed for aktiekurser og indeks i realtid Køb og sælg aktier, fonde og andre børshandlede produkter Historik over transaktioner og ordrer Skræddersy egne overvågningslister

Læs mere: https://www.nordnet.dk/kampagner/nnapp2015.html

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark, telefon: 45 24 29 15 00
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet is a Nordic online bank with about 552,700 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. We offer private individuals and companies services that make it possible to take control over their financial future. We target conscientious savers in the Nordic countries. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on Nasdaq Stockholm. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.