Nordnet lancerer pensionsprodukter i Danmark

I dag lancerer Nordnet pensionsprodukter i Danmark. Nordnet bliver dermed det første udenlandske pensionsinstitut, som via grænseoverskridende virksomhed går ind på det danske pensionsmarked. Nordnets danske kunder kan oprette rate- og kapitalpensioner med et unikt produktudbud med handel i aktier og investeringsbeviser samt handel i over 200 internationale fonde.

Nordnet har gennem en årrække tilbudt pensionsordninger i Sverige og Norge, og nu er turen kommet til Danmark.- Vores vision er at Nordnet skal blive Nordens førende bank inden for opsparing og investering. Med pension i produktpaletten i Danmark har vi taget endnu et vigtigt skridt på vejen mod visionen, siger Nordnets adm. direktør Carl-Viggo Östlund.Nordnets ca 15.000 kunder i Danmark hører til blandt landets mest aktive investorer, og det har gjort internetmægleren til en af de største aktører på Københavns Fondsbørs.- Vi har i løbet af foråret oplevet vores stærkeste vækstperiode nogensinde i Danmark, og efterspørgslen efter pensionsprodukter har længe været meget stor, ikke mindst fra vores eksisterende kunder. Det ser derfor meget lovende ud for vores vækstmuligheder i Danmark i fremtiden, siger Nordnets Country General Manager i Danmark, Max Gandrup.I maj i år etablerede Nordnet et børsrum og et salgskontor i København. Fra og med i dag øges satsningen med pensionsprodukter.