Nordnet: Private storkøber aktier

Det triste sommervejr i kombination med lettelse og efterfølgende optimisme efter aftalen med Grækenland fik Nordnets kunder til handelsknapperne. Aldrig tidligere har de private investorer hos Nordnet handlet så meget i en juli måned - 210.928 gennemførte handler, hvilket er 72% flere end tilsvarende måned 2014. Samtidigt noteredes det næsthøjeste nettokøb af aktier i år med 273 mio. kr., kun overgået af marts måned med et nettokøb på 318 mio. kr.

Efter et afventende andet kvartal med næsten uforandret udvikling for det førende danske aktieindeks C20CAP steg indekset igen i juli måned med 5,8%. Vedtagelsen af den græske reformpakke virkede som en positiv katalysator for aktierne. De danske investorer har dermed kunnet glæde sig over en stigning hidtil i år på næsten 29%. Og de private investorer er i allerhøjeste grad med.

- Den nervøsitet, som prægede en stor del af andet kvartal, forsvandt som dug for solen, da den græske aftale kom på plads. Herefter kendte de fleste aktier kun en vej, og det var op. De private var med på vognen, og flyttede 273 mio. kr. fra sidelinjen og ind på aktiemarkedet igen, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet Danmark.

Kursfald i Mærsk lokkede købere

A.P. Møller Mærsk og Pandora lå i top på købslisten, mens Novo Nordisk og Topdanmark toppede salgslisten.

- Med fortsatte kursstigninger for sværvægteren Novo Nordisk, som vægter højere og højere i vores kunders porteføljer, ser vi atter en tendens til, at der tages gevinst i vinderaktierne. Denne investeres så igen i større selskaber, som oplever fald i aktiekursen, siger Max Gandrup.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg juli 2015

 Største nettokøb juli 2015Mio. DKK Største nettosalg juli 2015Mio. DKK
 A.P. Møller - Mærsk A + B          116,1 Novo Nordisk27,2
 Pandora            46,3 Topdanmark             11,6
 Torm36,0 H. Lundbeck5,8
 FLSmidth & Co22,0 Santa Fe Group4,8
 Vestas            19,1 Novozymes4,2

Vestas i handelstop med Torm som månedens højdespringer

Vestas oplevede en forrygende indledning på måneden med flotte kursstigninger, men fik store kursklø de sidste handelsdage. De store udsving i aktiekursen betød endnu en topplacering over de privates mest handlede aktie. Men det var alligevel Torm-aktien, som afsluttede måneden med de største kursudsving, hvilket førte til en markant stigning i antallet af handler.

- Torms restruktureringsaftale var kendt af markedet, men alligevel var det først den 29. juli, da de 95 mia. nye aktier blev tilført selskabet, at aktiekursen faldt markant med 77,5%. Dette lokkede mange private til handelsknapperne og til indkøb af det, som mange opfattede som ”billige” Torm-aktier. Alene de tre sidste handelsdage gennemførte Nordnets kunder over 15.000 handler i Torm, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet.  

 Antal handler juli 2015 Antal handler juni 2015
Vestas28.280Vestas27.952
Novo Nordisk22.961Novo Nordisk25.346
Torm19.354Pandora13.088
A.P. Møller - Mærsk A+B11.064Genmab  11.585
Bavarian Nordic  9.146Coloplast  11.037
FLSmidth & Co      8.284A.P. Møller Mærsk A+B  7.878
Genmab  8.249Bavarian Nordic  7.690
Zealand Pharma  7.491Zealand Pharma  7.593
Danske Bank  7.423Torm  4.855
 Pandora  6.993D/S Norden  4.328

For yderligere information, kontakt:

Max Gandrup, landechef Nordnet Danmark

Telefon: +45 24 29 15 00

E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark, telefon: 45 24 29 15 00
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet is a bank for investments and savings with business in Sweden, Denmark, Finland and Norway. The idea behind Nordnet is to give customers control of their money, and the goal is to become the no. 1 choice for investments and savings in the Nordics. Nordnet AB (publ) is listed in Nasdaq Stockholm. Visit us at www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk or www.nordnet.fi.