Nordnet: Private tager regnskabstumult i stiv arm

Bag en aktiemæssig dansk indeksdans på stedet for de største aktier, gemmer der sig store kursudsving i forbindelse med de danske halvårsregnskaber. De private investorer brugte tilbagefald i blandt andet Novozymes og William Demant Holdning til at supplere i beholdningerne. Totalt set solgte de private investorer danske aktier for 70 mio. ved at tynde ud i beholdningerne af først og fremmest A.P. Møller Mærsk, men også i Pandora og Danske Bank blev beholdningerne reducerede.

- August måned vil blive husket som den polariserede regnskabsmåned med de store kursudsving. Mens der var afkastmæssige klapsalver til Pandora for flotte tal, fik selskaber som William Demant Holdning, Novozymes, GN Store Nord og TDC ørerne i maskinen, og måtte lægge ryg til massive kursklø efter at have skuffet investorerne. Efter lang tids akkumulering af positionerne i Pandora, blev ”alletiders højeste kursniveau” en kærkommen anledning til at hjemtage gevinsterne for de private, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Kursfald i overtal

Kursfaldene var i overtal for de største aktier i august måned. 13 aktier faldt, mens 6 steg.

- Når den samlede indeksudvikling alligevel kun var moderat negativ, skyldes det en god kursform for indekssværvægterne, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet og fortsætter:

- I tillæg hertil trak A.P. Møller indekset op, da de forkælede investorerne både med en opjustering samt et stort aktietilbagekøb. Det vidner om stærk aktionærfokus, siger Per Hansen.

Nervøsitet og risikofyldt september kuer ikke de private

- De private investorer lod sig ikke kue af den stigende nervøsitet. Store individuelle kursudsving og det faktum, at investorerne kan se frem til en september måned, som normalt er afkastdårlig, distraherer ikke de private investorer”, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

- Efter september venter det normalt bedste afkastkvartal på året i oktober-december, og det er givetvis det, som de private har på sigtekornet”, siger Per Hansen.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg august 2014

 Største nettokøb august 2014Mio. DKK Største nettosalg august 2014Mio. DKK
Novozymes19,3A.P. Møller Mærsk B52,4
OW Bunker11,1Pandora36,6
William Demant Holding10,1A.P. Møller Mærsk A18,9
TDC9,3Danske Bank17,1
Auriga6,6Genmab6,0

Omfattende handel i Vestas

Vestas var en af de aktier, som bevægede sig mest i forbindelse med regnskabet. Initialt blev en opjustering af årsforventningerne fulgt af en 4 % stigning, men resultatet betød et totalt kursfald på mere end 5 % i august.

- De store udsving cementerede igen, at Vestas tiltrækker de privates handelsinteresse, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

 Antal handler august 2014 Antal handler juli 2014
Vestas37.329Vestas27.772
Pandora12.315Pandora9.060
Novo Nordisk9.818Novo Nordisk7.028
Novozymes7.313Danske Bank5.260
A P Møller Mærsk B6.796A.P. Møller Mærsk4.399
Coloplast6.249Veloxis Pharma4.266
FLSmidth & Co.5.537FLSmidth & Co.4.076
Aab Boldklub4.943D/S Norden3.801
Carlsberg B3.921Coloplast3.671
Danske Bank3.333Nordea2.805

For yderligere information, kontakt:
Per Hansen, Investeringsøkonom i Nordnet Danmark
Telefon: +45 50 70 65 61
E-mail: per.hansen@nordnet.dk

Nordnet is a Nordic online bank with about 519,400 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. We offer private individuals and companies services that make it possible to take control over their financial future. We target conscientious savers in the Nordic countries. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.