– Nu kan du følge aktiemarkedet og dine investeringer i værdipapirer, uanset om du sidder i bussen eller ligger på stranden. Og jeg er ikke i tvivl om at udviklingen for investerings- og banktjenester i Danmark snart vil gå mere og mere over mod applikationer til mobiler, iPad og andre bærbare terminaler – man kan bare vende blikket mod Sverige og Norge, hvor selv nogle af gammelbankerne så småt er begyndt at røre på sig, siger Max Gandrup, Country General Manager hos Nordnet Danmark.
Nordnet var den første i Danmark og resten af Norden til at tilbyde en applikation for aktiehandel til Apples populære iPhone. Modtagelsen har været meget positiv, og efterspørgslen efter en tilsvarende applikation til Android-telefoner har været stor.
Den nye applikation giver alle med en mobil, der bruger Googles Android-platform, adgang til markedsinformation, aktiekurser og nyheder. Logger man ind, kan man desuden handle med aktier og investeringsforeninger samt følge udviklingen i sin portefølje, direkte fra mobilen.
Applikationen kan downloades gratis via Android Markets.