2025-09-02

Danske aktier hitter på trods af tilbagegang

August blev måneden hvor de danske selskaber fremlagde regnskaber for Q2. Selvom de mange selskaber landede tal under forventningerne, valgte danskerne alligevel at fylde deres porteføljer op med danske aktier.

Pressemeddelelse 02-09-2025
Novo Nordisk, Ørsted og Pandora var de mest købte aktier i august blandt de danske Nordnet-kunder. Sent i juli måned valgte Novo at nedjustere dets forventinger til salget for 2025, hvilket sendte kursen ned under 300 kr. Det var ikke noget, der skræmte de danske Nordnet-investorer, der alligevel valgte at købe op i aktien, som nu handler til en værdi på 365 kr.

Populære danske aktier

Også Ørsted og Pandora tog en tørn. Ørsted måtte gå ud til deres investorer og bede om en kapitaludvidelse på 60 mia. Tvivlen om Ørsteds fremtid skræmte ikke Nordnets kunder, der alligevel valgte at købe op i aktien. Pandora-aktien var også populær i august. Selvom selskabets aktuelle situation bunder i usikkerhed for den fremtidige vækst, hvor både stigende guld- og sølvpriser, frygten for told og et like-for-like-salg, der lå under det forventede havde en negativ indvirkning for aktiekursen, er den alligevel at finde på månedens topliste.

Forsvarsaktierne sælges

De mest solgte aktier for måneden var både forsvarsaktierne Rheinmetall og SAAB AB ser. B, der har været prissat højt i et længere stykke tid – og måske også har lidt et knæk efter fredsforhandlingerne i Ukraine, hvor Trump og Putin mødtes i Alaska.

Den mest solgte aktie for august er Bavarian Nordic, der på stående fod har et købstilbud på bordet. Selvom investorerne har modtaget et tilbud, har de på trods af det valgt at sælge deres aktier til en højere markedskurs, der per 2. september ligger på omkring 236 kr.

Mest købte aktier (netto) Mest solgte aktier (netto)

Novo Nordisk B A/S

Bavarian Nordic A/S

Ørsted A/S SAAB AB ser. B
Pandora A/S Rheinmetall
GomSpace Group AB Kongsberg Gruppen
Rockwool A/S ser. B GN Store Nord A/S
Nvidia A.P. Møller – Mærsk B A/S
D-Wave Quantom BAE Systems PLC
Carlsberg B A/S Hensoldt AG
UnitedHealth Group ALK-Abello B A/S
Danish Aerospace Company DSV A/S

For yderligere spørgsmål eller interviewforespørgsel kontakt:
Jonas Melander Hammer, pressechef i Nordnet Danmark
Tlf. 9395 6627, jmh@nordnet.dk

Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk, www.nordnet.fi eller www.nordnet.de.