2014-09-26

Det sociale netværk Shareville skal få flere danskere til at investere

Danskerne har nordisk rekord i at spørge sin bankrådgiver om hjælp*. Det viser en undersøgelse gennemført på vegne af Nordnet Bank. Samtidig er danskerne også det folk, som stoler mindst på sin bankrådgiver og som helst selv vil tage hånd om sine investeringer. Med lanceringen af det sociale netværk Shareville bliver det muligt at få inspiration til sine investeringer fra andre dygtige private investorer.


I dag handler investering for mange i Danmark stadig om en dialog mellem kunde og bank, men godt hver tredje dansker vil hellere have investeringsråd fra venner og familie (34 procent). Det viser sig også, at 42 procent gerne vil have råd fra andre dygtige investorer i stedet for banken.

Danskerne er det folk i Norden, som føler, at det er mest pinligt at spørge andre om investeringsråd, hvilket resulterer i, at de ikke investerer så meget, som de har lyst til.

Hele 61,3 procent af danskerne angiver, at hvis de havde haft større viden omkring investering, ville de have foretrukket at investere selv. Halvdelen af danskerne (49,4 procent) ved ikke, hvordan de skal investere deres penge. En lille majoritet (53,5 procent) tror, at de ville klare at gøre det selv, hvis de kunne se, hvad andre gjorde.

– Vi oplever allerede, at flere og flere selv vil tage kontrollen over deres opsparing i aktier og andre værdipapirer i stedet for at få hjælp af en investeringsrådgiver. Med Shareville får Nordnets kunder mulighed for at udveksle erfaringer med andre investorer og indblik i, hvilke portefølje-sammensætninger, som har givet gode resultater. Det bliver derfor enkelt at få inspiration og hjælp til sine egne investeringer, og vi er overbeviste om, at dette vil give endnu flere danskere mod på at investere selv, siger Max Gandrup, landechef i Nordnet Danmark.

36 procent af danskerne angiver, at de har op til 50 personer i deres sociale netværk, hvis porteføljer de godt kunne tænke sig at se. Shareville gør det muligt for dem at lære af andres måde at håndtere deres porteføljer på.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen gennemførtes i februar 2014 i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I Danmark deltog 1.003 respondenter i alderen 18-65 år i undersøgelsen.

Om Shareville
Shareville er et socialt netværk, som gør det muligt for nordiske private investorer at følge og blive inspireret af andres porteføljer i realtid. Nordnet købte majoriteten af Shareville i 2013. Med lanceringen af tjenesten i hele Norden, bliver det nu muligt for de mere end 400. 000 kunder hos Nordnet at dele sine porteføljer og sin viden med andre kunder. Læs mere på www.Shareville.dk

*) 40 procent af danskerne har haft kontakt med sin bankrådgiver 1-2 gange hvert halve år sammenlignet med gennemsnittet på 21 procent i resten af Norden.

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark
Telefon: +45 24 29 15 00
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet is a Nordic online bank with about 523,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. We offer private individuals and companies services that make it possible to take control over their financial future. We target conscientious savers in the Nordic countries. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.