– Gældskrisen og den fortsatte usikkerhed om, hvor omfattende den er, påvirker bestemt stemningen i Danmark og det øvrige Norden. Vi ser helt samme mønster i tilsvarende undersøgelser i de andre nordiske lande. Godt en fjerdedel af befolkning i alle lande skærer ned, og halvdelen holder sig på samme niveau, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.
Julegaver og børsens udvikling
Børsens negative udvikling kan for 13% af danskerne forklare hvorfor julegavebudgettet er skrumpet ind, og små 3% har haft held med sine investeringer, hvilket så igen afspejler sig i størrelsen på årets julegaver. For langt hovedparten af danskerne, 68%, har børsens udvikling dog ikke haft nogen som helst påvirkning på deres julegavebudget.
– Hvor børsen i begyndelsen af året bevægede sig sidelæns, har den siden gældskrisen begyndte at trække overskrifter faldet brat. For de fleste danskere påvirker det dog ikke sådant som julegaveindkøbene stort, da aktier og investeringsforeninger for dem er en del af en langsigtet opsparing, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.
Rapporten bygger på to undersøgelser gennemført via CINT i uge 47, hvor mere end 1000 personer, som udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, besvarede et onlinespørgeskema. Resultaterne er rapporteret med en sikkerhed på 95%, og dermed bliver fejlmarginalen i svarene ca. ± 3%.
For yderligere information, kontakt venligst
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark
Mobil: +45 24 29 15 00 eller +46 709 89 00 71
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk