2006-08-02

Markant fald i de privates handel på Københavns Fondsbørs

De private investorer gennemførte 71.158 handler i juli måned hos Internetmæglerne, hvilket var et fald på 32% i forhold til juni måned og 51% i forhold til maj måned.

I juni måned i år gennemførtes 104.708 handler og i maj måned 144.774 handler. Selvom aktiviteten faldt i forhold til maj og juni måned i år, var det dog en stigning på 4% i forhold til juli måned 2005 med 68.640 handler. Internetmæglernes markedsandel, målt på antal handler på Københavns Fondsbørs, var 10,64% i juli måned mod 10,81% i juli måned 2005.

”Den fortsatte usikkerhed i markedet og konflikten i mellemøsten har medført, at mange private har valgt at sætte sig ud på sidelinjen. Juli måned er normalt en stille måned, men det er dog overraskende at faldet er så stort i forhold til tidligere måneder i år”, siger Max Gandrup, Landechef hos Nordnet Danmark.

GN Store Nord mest handlede aktie i juli
Med 8.580 handler i juli måned var GN Store Nord den mest handlede aktie hos private investorer. Vestas har længe været den klart mest handlede aktie, men opkøbsrygterne i GN satte fart på handlen i denne aktie. De fem mest populære aktier i juli måned blandt de private investorer var GN Store Nord, Vestas, DSV, Maersk B og FLS Industries B.

Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler juli Antal handler juni

1 GN STORE NORD 8580 1 VESTAS 12738
2 VESTAS 8159 2 MAERSK B 6064
3 DSV 3352 3 DSV 5696
4 MAERSK B 2797 4 GN STORE NORD 5015
5 FLS INDUSTRIES B 2719 5 DANISCO 3991
6 DANSKE BANK 2674 6 DANSKE BANK 3928
7 NOVO NORDISK B 2185 7 FLS INDUSTRIES B 3613
8 NOVOZYMES B 1827 8 GENMAB 2916
9 GENMAB 1772 9 TK DEVELOPMENT 2909
10 LUNDBECK A/S 1635 10 NOVO NORDISK B 2734

Kilde: Nordnet Bank AB og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank og E*trade Bank.

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef, Nordnet Danmark,
Telefon: 7020 6685 Mobil: +46 709890071 E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Files