Nordnet eksklusiv distributør af Volvo Cars børsnotering i Danmark - Nordnet Bank AB
2021-10-19

Nordnet eksklusiv distributør af Volvo Cars børsnotering i Danmark

Det er blevet offentliggjort, at bilfirmaet Volvo Cars søger notering på Nasdaq Stockholm. Tegningsperioden starter i dag, den 19. oktober 2021, og selskabet har første forventede handelsdag den 28. oktober 2021. Det er en børsnotering til ca. 144 mia. dkr. , og danske investorer kan kun tegne aktier gennem Nordnet.

Volvo er et af verdens mest kendte bilmærker med salg i over 100 lande. Volvo Cars begyndte at producere biler tilbage i 1927 og er i dag blandt verdens mest kendte bilmærker. I perioden fra juli 2020-juni 2021 solgte Volvo 775.000 biler på globalt plan.

Anne Buchardt, Landechef for Nordnet i Danmark, udtaler:

  • Det er meget glædeligt at se så stor en notering som denne i Skandinaven. Volvo Cars er en virksomhed, vi alle kender og har et forhold til. Volvo er lige så ærkesvensk som IKEA og knækbrød for os danskere, og vi tror, at Volvo Cars også kan blive en folkeaktie her i landet, som den ganske givet vil blive i Sverige. 

Stor børsnotering

Volvo Cars markedsværdi anslås til 144 mia. d.kr.  I en dansk målestok er børsnoteringen også meget stor. Til sammenligning udgjorde markedsværdien af hhv. Dong Energy 98,2 mia. dkr., Nets 30 mia. dkr., ISS 29, 6 mia. dkr. og Pandora 27,3 mia. dkr.  

Anne Buchardt, Landechef for Nordnet i Danmark, udtaler:

  • Vi er meget glade for, at Volvo Cars har valgt Nordnet som eksklusiv distributionspartner for de danske investorer, nu hvor virksomheden skal noteres på børsen. Vi arbejder hele tiden hårdt på at tilbyde vores kunder muligheden for at købe aktier i de mest interessante børsnoteringer, og Volvo hører bestemt til den kategori.

Volvo AB (lastbiler) er allerede børsnoteret og har en markedsværdi på ca. 490 mia. SEK.

Fakta om noteringen

For mere information, kontakt:

Lene Nording-Grooss, Kommunikationschef for Nordnet i Danmark.

T: +45 22 65 67 11 M: lene.nording-grooss@nordnet.dk

Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.