2011-10-04

Nordnet: Krisen gør de private investorer forsigtige

De danske private investorer hos Nordnet har mindsket deres aktivitet på Københavns Fondsbørs kraftigt i september måned. Dog kan man spore en forsigtig optimisme med et samlet nettokøb af aktier for 17,8 mio. kr.


Da de voldsomme børsfald begyndte i august, førte det i begyndelsen til stigende handel hos de private, men i takt med at kursfaldene er fortsat, er interessen for at handle aktier gået samme vej: nedad. I september måned gennemførte de private investorer 93.495 aktiehandler på Københavns Fondsbørs, hvilket er et fald på 31 procent i forhold til august måned og et fald på 43 procent i forhold til september 2010.

”Der er stadigvæk en usikkerhed i markedet med store kursudsving, og det er tydeligt, at mange private ser tiden an. Jeg tror mange har foretaget en risikojustering af deres porteføljer, og nu afventer man en afklaring af problemerne i blandt andet Grækenland, inden man tør øge sit risikoniveau igen”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

Antal aktiehandler hos Nordnet – Københavns Fondsbørs
Sep. 2011 Aug. 2011 Sep. 2010 % ændring 1 måned % ændring 1 år
93 447   163 662     134 567     -43 -31

Kilde: Nordnet Bank

Forsigtig optimisme
De private investorer hos Nordnet har i alt købt aktier for et større beløb end de har solgt aktier, hvilket tyder på en vis optimisme. De private indkøbte netto for 17,8 mio. kr. til deres porteføljer i september, hvilket dog var lavere end i august måned, hvor de private i alt købte for 28 mio. kr.

De største nettokøb gennemførtes i Mærsk B og FLSmidth & Co. med henholdsvis 11,3 og 8,7 mio. kr. På salgssiden toppede D/S Norden listen med et nettosalg på 8,2 mio. kr. Det næststørste nettosalg skete i Novo Nordisk med 7,2 mio. kr.

Nettokøb hos Nordnet
Selskab Nettokøb/mio. kr. Selskab Nettosalg mio. kr.
1 Mærsk B 11,3 D/S Norden -8,2
2 FLSmidt & Co. 8,7 Novo Nordisk B -7,2
3 Pandora 7,3 Coloplast B -3,1
4 Mærsk A 6,0 Greentech -2,7
5 Vestas 5,9 Tryg -1,7

Kilde: Nordnet Bank

For yderligere information, kontakt venligst:
Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark
Telefon: +45 24 29 15 00 eller +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Files