– August måned vil blive husket som den polariserede regnskabsmåned med de store kursudsving. Mens der var afkastmæssige klapsalver til Pandora for flotte tal, fik selskaber som William Demant Holdning, Novozymes, GN Store Nord og TDC ørerne i maskinen, og måtte lægge ryg til massive kursklø efter at have skuffet investorerne. Efter lang tids akkumulering af positionerne i Pandora, blev ”alletiders højeste kursniveau” en kærkommen anledning til at hjemtage gevinsterne for de private, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Kursfald i overtal
Kursfaldene var i overtal for de største aktier i august måned. 13 aktier faldt, mens 6 steg.
– Når den samlede indeksudvikling alligevel kun var moderat negativ, skyldes det en god kursform for indekssværvægterne, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet og fortsætter:
– I tillæg hertil trak A.P. Møller indekset op, da de forkælede investorerne både med en opjustering samt et stort aktietilbagekøb. Det vidner om stærk aktionærfokus, siger Per Hansen.
Nervøsitet og risikofyldt september kuer ikke de private
– De private investorer lod sig ikke kue af den stigende nervøsitet. Store individuelle kursudsving og det faktum, at investorerne kan se frem til en september måned, som normalt er afkastdårlig, distraherer ikke de private investorer”, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.
– Efter september venter det normalt bedste afkastkvartal på året i oktober-december, og det er givetvis det, som de private har på sigtekornet”, siger Per Hansen.
Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg august 2014
Største nettokøb august 2014 | Mio. DKK | Største nettosalg august 2014 | Mio. DKK | |
Novozymes | 19,3 | A.P. Møller Mærsk B | 52,4 | |
OW Bunker | 11,1 | Pandora | 36,6 | |
William Demant Holding | 10,1 | A.P. Møller Mærsk A | 18,9 | |
TDC | 9,3 | Danske Bank | 17,1 | |
Auriga | 6,6 | Genmab | 6,0 |
Omfattende handel i Vestas
Vestas var en af de aktier, som bevægede sig mest i forbindelse med regnskabet. Initialt blev en opjustering af årsforventningerne fulgt af en 4 % stigning, men resultatet betød et totalt kursfald på mere end 5 % i august.
– De store udsving cementerede igen, at Vestas tiltrækker de privates handelsinteresse, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.
Antal handler august 2014 | Antal handler juli 2014 | |||
Vestas | 37.329 | Vestas | 27.772 | |
Pandora | 12.315 | Pandora | 9.060 | |
Novo Nordisk | 9.818 | Novo Nordisk | 7.028 | |
Novozymes | 7.313 | Danske Bank | 5.260 | |
A P Møller Mærsk B | 6.796 | A.P. Møller Mærsk | 4.399 | |
Coloplast | 6.249 | Veloxis Pharma | 4.266 | |
FLSmidth & Co. | 5.537 | FLSmidth & Co. | 4.076 | |
Aab Boldklub | 4.943 | D/S Norden | 3.801 | |
Carlsberg B | 3.921 | Coloplast | 3.671 | |
Danske Bank | 3.333 | Nordea | 2.805 |