2006-02-14

Prisbombe – minimumskurtagen sænkes til 39 kr

I dag lancerer Nordnet Bank den nye depottype Mini med Danmarks laveste minimumskurtage på kun 39 kroner for aktiehandel på Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen og Oslo Børs.

”Vi har længe haft markedets laveste kurtagesatser for aktive investorer og investorer med større handler. For langt størstedelen af private investorer er det dog minimumskurtagen der er det vigtigste, så med vores nye depottype Mini vil samtlige investorer kunne spare mange penge ved at skifte til os”, siger Max Gandrup, Salgschef hos Nordnet Danmark.

Den nye depottype hedder Mini og har en minimumskurtage på 39 kr samt en kurtagesats på 0,15% for aktiehandler på Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen og Oslo Børs. Nordnet lancerer også depottypen Mini i Sverige og Norge. For kunder som gennemfører større handler findes depottyperne Standard, Bonus eller Pro med kurtagesatser helt ned til 0,05%. I øvrigt er vilkårene stort set de samme for Mini og Standard.

”Jeg håber at det bliver en rigtig positiv overraskelse for alle investorer. Nu tilbyder vi Danmarks laveste minimumskurtage for investorer som gennemfører mindre aktiehandler og Danmarks laveste kurtagesats for aktive investorer”, siger Max Gandrup.

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Salgschef, Nordnet Danmark,
Telefon: 7020 6685 Mobil: +46 709890071 E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Files