2011-02-18

Private investorer tror på comeback for bankaktierne

De private investorer hos Nordnet køber bankaktier i stor stil, trods Amagerbankens konkurs og Moodys nedgradering af kreditratingen for 5 af de danske banker.


”Jeg er overbevist om, at de danske forbrugeres tillid til den danske bankverden generelt har fået et knæk efter de seneste års beklagelige udvikling og senest Amagerbankens konkurs. Men ser man på de private investorers store indkøb af bankaktier i februar måned, er det dog svært at se det som andet end en tillidserklæring fra investorernes side til specielt storbankerne og en tro på, at det store kursfald i bl.a. Danske Bank-aktien er uberettiget”, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet Danmark.

Sælger Novo og køber bankaktier
Nordnets private investorer har hidtil i februar måned nettokøbt aktier for 18,7 mio. kr. Og det er bankaktierne som ligger i top på indkøbslisten. Danske Bank aktier topper med indkøb på netto 53,4 mio. kr. og Nordea er den tredje mest købte aktie i februar måned med 12,4 mio. kr.  Novo Nordisk topper salgslisten med et nettosalg på 57 mio. kr. 

”I januar måned toppede Novo Nordisk købslisten hos Nordnets private brugere efter midlertidlige kursfald i aktien, men i takt med kursstigningerne i februar måned er gevinster hjemtaget og i stedet blevet placeret i bankaktier. Specielt kursfaldet i Danske Bank aktien på hidtil 13% i februar måned har tiltrukket mange købere, og mange spekulerer i en hurtig comeback for aktien, siger Max Gandrup.

Nordnets kunders største nettokøb af bankaktier i februar måned:

Største nettokøb/mio. kr. 1.-17. februar
1 Danske Bank 53,4
2 Nordea Bank 12,4
3 Sydbank 2,8
4 Alm. Brand 1,5
5 Vestjysk Bank 0,7

Kilde: Nordnet Bank

For yderligere information, kontakt: 
Max Gandrup
, landechef for Nordnet Danmark
Telefon: +45 24 29 15 00 eller +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 340,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark, Finland and Germany. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk, www.nordnet.fi and
www.nordnet.de.

Files