Trods turbulent finansmarked i 2022 blev der investeret 9 mia. kr. mere hos Nordnet | Nordnet Bank AB
2023-01-07

Trods turbulent finansmarked i 2022 blev der investeret 9 mia. kr. mere hos Nordnet

2022 vil først og fremmest blive husket for Ruslands invasion af Ukraine, inflation, stigende renter og usikkerhed omkring økonomien, alt sammen faktorer, der bidrog til turbulens på de finansielle markeder. Selvom de private investorer på den baggrund i stigende grad har forholdt sig afventende gennem året, blev der investeret ca. 9 mia. kr. i nye penge på Nordnets danske platform. Samtidig kom der 41.000 nye kunder til platformen i løbet af året, så der er mange tegn på, at den danske investeringskultur er kommet for at blive.

Gennem hele 2022 svingede handelsaktiviteten hos de private investorer i takt med meldinger om krig, inflation og stigende renter. I løbet af året blev investorerne dog stadig mere afventende, og samlet set blev der foretaget 9,6 mio. handler på Nordnets danske platform i 2022 mod 13,9 mio. i jubelåret 2021 – altså en nedgang på 31%. I december måned var antallet af handler således også 754.600 mod 1.006.800 i samme måned foregående år.

Samtidigt kom der dog løbende både nye kunder og nye penge til Nordnet. Med 41.000 nye danske kunder (netto) var tilvæksten mere end 12%, og det samlede kundetal nåede op på 372.000. I 2021 var tilgangen af nye kunder 120.000.

Både nye og eksisterende kunder kom med nye penge, og det er tydeligt, at mange private investorer også har brugt dyk i markedet til at købe op. I alt blev der investeret 9 mia. kr. i nye penge på Nordnets danske platform.

– Det er glædeligt, at der flyder 9 mia. kr. ind i nye midler i et svært år som dette. Det vidner om, at mange danskere trods alt fortsat har en god økonomi, og samtidig er det også et billede på, at investeringskulturen for alvor har bidt sig fast i Danmark. Langt de fleste private investorer er langsigtede og er blevet i markedet trods den negative kursudvikling, og mange har benyttet perioder med fald til at købe op og tage stikket hjem, når der har været store stigninger i løbet af året, siger landechef Anne Buchardt fra Nordnet.

De private investorer søgte mod de store kendte danske virksomheder

De private investorer i Danmark er traditionelt vilde med de store danske aktieselskaber. Novo Nordisk er i særklasse det mest populære selskab. Der er langt til A.P. Møller, som er nummer to på listen, og omsætningen er næsten fem gange så høj i forhold til nummer 10 på listen over mest omsatte danske aktier i både december 2022 og gennem hele året.

Blandt de udenlandske aktier er Tesla suverænt i toppen over de mest omsatte. Det er tydeligt, at investorerne følger nøje med i aktien og har forsøgt at fange en god kurs, når aktien er dykket gennem 2022.

Olie- og tech-aktier er generelt blandt de mest omsatte både i december og set over hele 2022. Lidt overraskende er det måske, at Teva ligger på en fornem andenplads over mest omsatte udenlandske aktier i løbet af sidste år.

Månedstal: Mest omsatte danske aktier i december 2022

Novo Nordisk B A/S
A.P. Møller – Mærsk B A/S
Vestas Wind Systems A/S
Bavarian Nordic A/S
Genmab A/S
GN Store Nord A/S
Danske Bank A/S
Ørsted A/S
Ambu A/S
Novozymes B A/S

Månedstal: Mest omsatte udenlandske aktier i december 2022

Tesla
Amazon.com
Centennial Resource Development A
Meta Platforms A
Apple
Teva Pharmaceutical Industries ADR
Microsoft
Alphabet A
NVIDIA
EQUINOR

Årstal: Mest omsatte danske aktier i 2022.

Novo Nordisk B A/S
A.P. Møller – Mærsk B A/S
Vestas Wind Systems A/S
Bavarian Nordic A/S
Danske Bank A/S
Ambu A/S
Ørsted A/S
Genmab A/S
DSV A/S
GN Store Nord A/S

Årstal: Mest omsatte udenlandske aktier i 2022.

Tesla
Teva Pharmaceutical Industries ADR
Meta Platforms A
Apple
EQUINOR
Amazon.com
Microsoft
Alibaba Group ADR
NIO ADR A
NVIDIA

For mere information, kontakt:

Lene Nording-Grooss, Kommunikationschef i Nordnet Danmark
+45 22 65 67 11, lene.nording-grooss@nordnet.dk

Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.