Pressemeddelelse 2025-10-21
– Tredje kvartal har på mange måder cementeret det arbejde, vi utrætteligt har leveret år efter år. I september rundede vi 600.000 aktive kunder, hvilket svarer til, at mere end 10 procent af danskerne er kunder hos Nordnet. Det er en helt vild udvikling, man kun turde drømme om for bare et par år siden. Og vi er meget taknemmelige over, at så mange danskere vælger os til. Det er en helt vild anerkendelse, som gør det endnu lettere at arbejde for at gøre kundernes oplevelse bedre hver eneste dag, siger Tine Vestergren Uldal, landechef i Nordnet Danmark.
– Når jeg kigger på aktiviteten blandt vores kunder, fortæller det også en imponerende historie om, hvordan investeringskulturen herhjemme udvikler sig med raketfart lige nu. I tredje kvartal har Nordnets kunder stået for 11,1% af alle handler, der er slået på Nasdaq Copenhagen – og 5,9% af den samlede volumen. De private investorer får mere og mere at skulle have sagt, både når det kommer til udviklingen og prissætningen på det danske aktiemarked. Det betyder også, at selskaberne i langt større grad skal have de private investorer for øje i deres kommunikation, lyder det.
– Vores kunder stoler også på Nordnet – og det med god grund. I tredje kvartal har vi set nettoindbetalinger på 8,2 milliarder kroner. De penge bliver i større og større grad investeret i investeringsfonde – som nu er at finde i 52% af vores kunders porteføljer med 50% sidste år. Vi kan også se, at danskerne i langt større grad søger væk fra de hjemlige markeder, så længe de danske aktier outperformes af udenlandske. Således har 49% af handlerne i tredje kvartal været udenfor Danmark.
Højdepunkter fra Nordnet Danmark juli-september 2025
- 600.000 aktive kunder rundet.
- Lancering af ny analysefunktion i appen.
- Samlet nettoindbetalinger på 8,2 milliarder kroner.
- 26.400 nye, aktive kunder. Total antal aktive kunder, 603.300.
- 3.539.300 handler.
Højdepunkter og resultater, Nordnet-koncernen jul-sep 2025 (jul-sep 2024)
- Nordnet-appen vandt Red Dot Design Award i kategorien apps/finans.
- Stabil finansiel udvikling med fortsat tilvækst i kernevirksomheden aktier og fonde.
- Positiv udvikling i net-savings og opsparinger.
- Rekordhøj handel udenfor hjemmemarkederne.
- Justeret driftsresultat 904 (852) MSEK
- Justeret driftsindtægter 1.308 (1.226) MSEK
- Justerede driftsomkostninger -403 (-358) MSEK
- Resultat pr. aktie efter udvanding 2,81 (2,70) SEK