2026-05-06

Investeringsundersøgelsen 2026: Sådan håndterer de private investorer den globale uro

Kan ChatGPT erstatte investeringsrådgivere? Er den billigste ETF altid den bedste? Og hvorfor har den globale uro på aktiemarkedet ført til længere tidshorisont blandt de danske investorer? Det og meget mere sætter Nordnet fokus på Investeringsundersøgelsen 2026.

Pressemeddelelse 06-05-2026

Den globale uro har fået danske privatinvestorer til at skrue op for tidshorisonten, vende blikket mod Europa og blive mere skeptiske overfor de amerikanske aktier. Det viser helt nye tal fra Nordnet.

Skulle de danske investorer i dag placere 100.000 kroner på aktiemarkederne, ville de i langt højere grad tilvælge europæiske aktier fremfor de amerikanske. Det på trods af, at det amerikanske aktiemarked i flere år har leveret større afkast sammenlignet med det europæiske. Er det et tegn på, at investorerne har fået nok af uvisheden?

Global uro kan give et merafkast over tid
Samtidig er de private investorers tidshorisont også steget markant. Således viser de nye tal, at halvdelen i dag investerer med en tidshorisont på mere end 10 år. Det er en stigning fra 40 procent sidste år. Men den øgede tidshorisont kan vise sig at blive en god strategi, når aktiemarkederne bevæger sig mere uroligt.

”Aktier giver afkast, fordi man tager en risiko. Og jo mere aktiemarkedet svinger, jo større et risikotillæg skal der være på den lange bane. Så hvis investorerne skal blive på aktiemarkedet, skal de også have sig betalt for den stigende uro. Derfor forventer jeg faktisk, at den passive, langsigtede investor kan se frem til et lidt højere forventet afkast – ikke et lavere,” siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

”Det betyder dog ikke, at vi skal forvente 10 eller 15 procent i årligti afkast. Vi befinder os globalt set på et højt niveau, og det er ikke sikkert, at vi på kort sigt har gjort os fortjent til mere end det,” lyder det videre.

Det og mange flere historier kan du finde i undersøgelsen
Investeringsundersøgelsen er en årlig, tilbagevendende undersøgelse foretaget blandt Nordnets kunder. I årets undersøgelse har 6.875 Nordnet-kunder svaret på en række spørgsmål indenfor politik, teknologi, strategi, markedet og psykologi. 

I undersøgelsen findes eksempelvis historier om investorernes tro på ChatGPT som investeringsrådgivning, tiltro til finfluencere og hvordan investorerne agerer når aktierne både stiger og falder markant på én dag som følge af eksempelvis et godt regnskab.
re
Undersøgelsen kan læses i sin helhed i den vedhæftede PDF-fil.

For yderligere spørgsmål eller interviewforespørgsel kontakt:
Jonas Melander Hammer, pressechef i Nordnet Danmark
Tlf. 9395 6627, jmh@nordnet.dk

Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk, www.nordnet.fi eller www.nordnet.de.