2016-01-29

Årsregnskab: Kundeeksplosion hos Nordnet i Danmark

Antallet af kunder steg 42 procent og nettoopsparingen blev med næsten 10 milliarder SEK tæt på fordoblet i 2015. Danmark er det land, hvor Nordnet havde den største tilvækst af kunder. Det viser Nordnets netop offentliggjorte årsregnskab.


– Vi har aldrig haft så stærk en tilvækst før. Vi har i gennemsnit budt 300 kunder velkommen hver uge eller totalt mere end 16.000 kunder i løbet af året, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

En vigtig forklaring bag stigningen er kundeanbefalinger. En stor undersøgelse* gennemført af YouGov i 2015 viste, at Nordnet er Danmarks mest anbefalede bank til investering. Samtidig viser Nordnets interne undersøgelser, at godt 60 procent af alle nye kunder kommer via anbefalinger.

– Hovedparten af vores kunder er privatpersoner, som er meget interesserede i investering, som har styr på tingene og som har en tro på, at de selv kan påvirke deres fremtid. Enkelt sagt anbefaler de os, fordi vi giver dem det, de har brug for, nemlig en brugervenlig handelsplatform, inspiration til deres investeringer og et lavt omkostningsniveau, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

Totalt har Nordnet nu 54.700 kunder i Danmark og 490.400 kunder i hele Norden.

Højdepunkter for Nordnet i Danmark 2015

Overskuddet før skat var på 108 mio. SEK i 2015, en stigning på 209 procent i forhold til 2014
Nettoopsparingen (kontanter og værdipapirer) for hele året var 9,6 milliarder SEK
Danskerne har nu totalt værdipapirer og kontanter til en værdi af 35,9 mia. SEK hos Nordnet
Antallet handler for danske kunder øgede med 52 procent sammenlignet med helåret 2014

Nordnet-koncernens indtægter steg med 15 procent til 1249 mio. SEK og samtidig steg overskuddet efter skat med 29 procent til 357 mio. SEK.

Indtægterne i den danske filial steg med 62 procent, og omkostningerne steg med 13 procent i 2015 sammenlignet med året inden. Stigningen i omkostninger skyldes øget personalestyrke i Danmark samt andre administrative omkostninger.

Overskudsgraden steg til 49 procent i 2015 fra 25 procent i 2014. De forbedrede marginaler skyldes øgede indtægter som følge af en stærk kundevækst samt øget handel.

*Analysebureauet YouGov gennemførte undersøgelsen i perioden 12.-19. august 2015 og gennemførte i alt 2.019 interviews med mænd og kvinder i alderen 18-74 år, som har aktier og/eller har investeret via investeringsforeninger. Læs mere om undersøgelsen på https://www.nordnet.dk/nps

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark, telefon: 45 24 29 15 00
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet er en bank for investering i værdipapirer, og vi findes i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Ideen bag Nordnet er at give kunderne kontrollen over deres penge og investeringer, og målet er at blive den foretrukne bank for investorer i Norden. Nordnet AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm. Besøg os på www.nordnetbankab.wpengine.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.


Bilder