Danskerne er det nordiske folk, som har den største økonomiske selvtillid. Hvor 36% af danskerne oplever, at de allerede har en tilstrækkelig stor økonomisk buffer, svarer kun 19% af finnerne, 22% af nordmændene og 26% af svenskerne bekræftende på samme spørgsmål.
I forhold til vores nordiske naboer, har vi dog i Danmark en høj befolkningsandel uden økonomisk buffer. Hele 25% af danskerne har ingen eller under 5000 kr. i økonomisk buffer. Ca. 350.000 danskere mangler med andre ord det overskud, som er nødvendig, for at klare uventede eller større udgifter som større indkøb til julen.
Sammenligner man Danmark med de øvrige nordiske lande, ser statistikken bedre ud for nordmændene og svenskerne, mens finnerne har den største andel med en lille økonomisk buffer i Norden. I Norge er andelen med lille eller ingen buffer nede på 16%, hvilket altså bekræfter det velkendte billede af vores nordiske nabo som et rigt olieland. Også i Sverige har en lavere del af befolkningen en lille buffer, nemlig 21%, mens Finland har den største andel økonomisk udsatte, 28%.
Samtidig er Danmark det land i Norden, hvor flest lige nu har fravalgt den løbende opsparing. Hele 30% svarer, at de ikke regelmæssigt sparer op. Det er den højeste andel i Norden, tæt fulgt af Finland med 29%. De tilsvarende tal for Norge og Sverige er henholdsvis 20% og 18%.
Den mest almindelige begrundelse i hele Norden for ikke at spare op, er at man ikke har råd. Danmark er dog det land, hvor færrest forklarer manglende løbende opsparing med mangel på overskud. Hvor 42% af danskerne ikke føler, at de har råd til at spare op, ligger niveauet i Finland helt oppe på 57%.
– Det er ikke alle, som har råd til at spare op. Noget kunne dog tyde på at mange danskere ville være i stand til at spare meget mere op, end de gør i dag, men at det som holder dem tilbage er et vist økonomisk overmod. For de fleste fører det til en mere langsigtet økonomisk sikkerhed, hvis man finder en teknik til at spare en lille smule op hele tiden. Sparer man det op, som svarer til tre kopper kaffe latte om ugen, har man på et år sparet mere end 5000 kr. op. Så er vi oppe på nogle niveauer, hvor man kan begynde at overveje om de skal blive stående på kontoen, eller investeres i værdipapirer, siger Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark.
Et andet punkt hvor danskerne adskiller sig fra de øvrige nordiske folk, er måden vi sparer op på. Danskere sparer ikke på samme måde som finner, nordmænd og svenskere op i investeringsforeninger, også kaldet fonde. Kun 4% af danskerne sparer op på denne måde mod 19% af finnerne, 20% af nordmændene og hele 43% af svenskerne. Danskerne er imidlertid godt med, når det gælder at spare op direkte i aktier og obligationer, her ligger vi på niveau med svenskerne og foran finnerne og nordmændene.
– Danskerne har ikke den samme tradition for opsparing i investeringsforeninger. Man investerer enten direkte i aktier eller holder sig til bankbogen. Men for mange ville investeringsforeninger være en god mellemvej. Det er ofte en mere risikobetonet opsparingsform end en opsparingskonto, men det er en opsparingsform som samtidig giver en god spredning af investeringen, og som generelt medfører et væsentligt bedre afkast over tid end bankbogen, siger Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark.
Det er en generel trend i hele Norden, at man ikke oplever manglende viden om forskellige opsparingsformer som et problem, og at man ikke føler behov for flere råd fra banken om opsparing.
– Det er bemærkelsesværdigt og meget positivt at høre, at så mange føler, at de selv er i stand til at vælge, hvad de vil investere i, uden hjælp fra banken. Mulighederne for at få information på nettet, har gjort den klassiske bankrådgiver overflødig for de fleste, siger Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark
Undersøgelsen er gennemført at TNS Gallup på vegne af Nordnet, og gennemførtes i oktober 2010. Den bygger på 4000 interviews med danskere, svenskere, nordmænd og finner i alderen 16-74 år. Undersøgelsen omfatter blandt andet omfanget af økonomisk buffer, løbende opsparing, opsparingsformer og begrundelser for opsparingsmønster.
Se venligst vedhæftede undersøgelse, som blandt andet også indeholder materiale om følgende:
– Unge voksne har dårlig økonomi
– Store geografiske forskelle på opsparing i Danmark
o Nordjyder bedst til at spare op
o Flest sjællændere med lille økonomisk buffer
o Syddanskere har ikke råd til at spare op
o Flest rige i Hovedstaden
o Midtjyder betaler af på boliglånet