2006-04-04

Glohedt aktiemarked – ny rekord igen!

De private investorer gennemførte rekordhøje 134.004 handler i marts måned hos Internetmæglerne mod 103.735 handler i februar måned. Det var en stigning på 29%. I forhold til marts måned 2005 med 62.168 handler var det en stigning på 116%. Internetmæglernes markedsandel målt på antal handler på Københavns Fondsbørs var 11,76% i marts måned mod 10,64% i februar måned. Det er første gang nogensinde Internetmæglerne har en markedsandel på over 11%.

Regnskabsfremlæggelserne fra A.P. Møller og Vestas medførte en
handelsaktivitet der aldrig tidligere er set på Københavns Fondsbørs.
Således fik Nordnet d. 29. marts en ny handelsrekord på 6.643 danske
handler for en enkelt handelsdag mod tidligere rekord på 4.476 handler.

”Selvom A.P. Møller aktierne faldt markant efter regnskabsfremlæggelsen
var der ikke tale om paniksalg hos de private. Tværtimod nettokøbte
Nordnets kunder for over 54 mio kr., så de private har stadigvæk stor
tiltro til A.P. Møller”, siger Max Gandrup, Salgschef hos Nordnet
Danmark og fortsætter:

”De privates handelsaktivitet nåede i marts måned nye højder. Dels
handler flere og flere private aktier via Internettet og dels
gennemfører vores kunder flere og flere handler.

Handelsrekord i første kvartal!
Med totalt 365.349 handler i første kvartal sattes ny rekord i antal
handler for et kvartal. Det er en stigning med 23% i forhold til den
tidligere rekord fra fjerde kvartal 2005 med 296.528 handler og med 90%
i forhold til første kvartal 2005 med 191.958.

Vestas Wind Systems mest populær i marts måned
Interessen for Vestas er fortsat stor, og med 15.428 handler i marts
måned var Vestas igen den mest handlede aktie hos private investorer. På
rekorddagen med A.P. Møllers og Vestas regnskabsfremlæggelser
gennemførte Nordnets kunder 2.014 handler i Maersk B og 1.619 handler i
Vestas. De fem mest populære aktier i marts måned blandt de private
investorer varVestas, Maersk B, GN Store Nord, Lundbeck og Genmab.

Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler marts Antal handler februar
1 VESTAS 15428 1 VESTAS 10295
2 MAERSK B 9779 2 MAERSK B 6864
3 GN STORE NORD 5888 3 GN STORE NORD 6827
4 LUNDBECK 4541 4 LUNDBECK 4012
5 GENMAB 4524 5 DANSKE BANK 3497
6 FLS B 3918 6 GENMAB 3206
7 DANSKE BANK 3374 7 NOVO NORDISK B 2812
8 NOVO NORDISK B 3317 8 CARLSBERG B 2421
9 DSV 2968 9 KEOPS 2317
10 GR4SEC 2719 10 DSV 2237

Kilde: Nordnet Bank AB og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank og E*trade Bank.

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Salgschef, Nordnet Danmark,
Telefon: 7020 6685 Mobil: +46 709890071 E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Filer