2012-09-03

Nordnet: Private investorer sælger Pandora-aktierne

Stigende aktiekurser især i Pandora, Vestas og Danske Bank får de private investorer hos Nordnet til at sælge deres aktier og tage gevinsten hjem. Samtidig øger de private beholdningen i Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk. 


Hvor Nordnets kunder i juli måned lod sig friste af de historisk lave aktiekurser i Vestas, har den generelle tendens i august været at sælge på stigende priser.

”Investorerne har udnyttet stigningen på mere end 50 % fra det historiske lavpunkt omkring kurs 25 til at reducere i deres Vestas-beholdning”, siger den nyligt tiltrådte investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. ”Generelt har Nordnets kunder fortsat den lidt mere forsigtige adfærd på aktiemarkederne og udover Pandora, har det også betydet færre Vestas-aktier i Nordnet-depoterne”. “Også stigninger i Danske Bank har fristet investorerne til at hjemtage gevinster”, fortsætter Per Hansen.

Hvor investorerne på enkeltaktieniveau har reduceret deres beholdning i nogle af de aktier, som svinger mest, har kunderne totalt set købt for 67 mio. i danske aktier i august Det er en stor stigning i forhold til juli måned, hvor de private investorer hos Nordnet totalt nettosolgte for 3 millioner kr.

”De private er begyndt at nettokøbe aktier igen, hvilket tyder på en spirende optimisme. At TDC er med på listen over de største nettoinvesteringer, er dog samtidig også et eksempel på en mere forsigtig investeringsstil”, siger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg:

Største nettokøb/mio. kr. juli Største nettosalg/mio. kr. juli
1 Novo Nordisk 33,0 1 Pandora -18,6
2 A.P. Møller Mærsk  29,4 2 Danske Bank -17,2
3 FL Smith 12,2 3 Vestas   -9,7
4 Lundbeck 7,1 4 Carlsberg   -8,0
5 TDC 5,0  5 Novozymes   -7,8

Kilde: Nordnet Bank

Vestas fortsat mest handlede aktie

Selv om de private investorer hos Nordnet solgte ud af Vestas, var det stadig en af de mest handlede aktier i august. Med mere end 24.000 handler i netop Vestas aktien, fandt mere end hver femte Nordnethandel på Københavns Fondsbørs sted i Vestas.

Mest handlede aktier hos Nordnet:

Antal handler august 2012 Antal handler juli 2012
1 Vestas 24.098 1 Vestas Wind Systems 16.683
2 Pandora 9.215 2 FLSmidth & Co. 9.533
3 Novo 8.593 3 Mærsk B 6.129
4 FL Smith 6.874 4 Novo Nordisk B 4.138
5 A.P. Møller Mærsk 5.171 5 Carlsberg B 3.110

Kilde: Nordnet Bank

For yderligere information, kontakt:

Per Hansen, Investeringsøkonom i Nordnet, Danmark
Telefon: +45 50 70 65 61
E-mail: per.hansen@nordnet.dk

Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 430,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.