Oktober måned var overordnet set præget af usikkerhed på aktiemarkederne, hvor inflation og rentestigninger fortsat satte dagsordenen. Således blev der på Nordnets danske platform i alt foretaget i gennemsnit 34.000 daglige handler, hvilket er 5% lavere end i september. Regnskabssæsonen gav dog store udsving i kurserne, hvilket førte både til gevinsthjemtagning og yderligere opkøb.
- Usikkerheden i markedet er fortsat stor, men samtidig er det tydeligt, at de private investorer følger ivrigt med i udviklingen og reagerer prompte på kursudsving. Mange vælger at tage stikket hjem, når Q3-regnskaber bliver belønnet med kursstigninger og køber op i de selskaber, der falder,” fortæller landechef i Nordnet, Anne Buchardt.
Det danske aktiemarked bød generelt på store stigninger i den forgangne måned, hvor C25 indekset steg med ca. 10%. Blandt de største selskaber var det særligt Danske Bank, Ambu, GN Store Nord, Mærsk og ISS, der oplevede store stigninger, mens bl.a. Royal Unibrew og Demant faldt.
Den største købsinteresse så vi i Bavarian Nordic og i Royal Unibrew, sidste i kølvandet på en nedjustering.
Uden for C25 tiltrak især Zealand Pharma og Torm sig opmærksomhed med stigninger på hhv. 42% og 32%.
Amerikanske tech-selskaber i fokus
I USA aflagde en række kendte tech-selskaber regnskab. Det gav genlyd hos de private investorer, og der optræder således ikke mindre end fem tech-selskaber på top ti listen over mest handlede udenlandske aktier i oktober.
Meta Platforms (Facebook) fortsatte nedturen ligesom Alpha (Google) og Amazon efter offentliggørelse af deres regnskaber, hvilket mange investorer brugte som anledning til at købe op i aktierne.
Omvendt steg Apple, hvilket fik flere investorer til at tage profitten hjem efter de pæne kursstigninger.
Flere penge i aktier
Trods den fortsatte usikkerhed var der i oktober også positive tegn blandt de private investorer på Nordnets platform. Det blev bl.a. tydeligt, i og med at der blev investeret ca. 700 mio. kr. mere på aktiemarkedet.
- Det er et positivt tegn, at de private investorer fortsat tilfører flere penge til aktiemarkedet og nedbringer deres kontantandel. Det vidner om øget tiltro til den langsigtede udvikling trods den aktuelle urolige markedssituation” siger Anne Buchardt.
Top 10 lister:
Mest omsatte (total value) danske aktier:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mest omsatte (total value) udenlandske aktier:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|