2010-02-01

Private investorer igen på købersiden

Nordnets kunder tror på stigende aktiekurser i 2010. I januar måned
nettokøbte de således aktier for 74 mio. kr. De største nettokøb
gennemførtes i FLSmidth & Co. og Vestas Wind Systems med henholdsvis
42,8 mio. kr. og 28,4 mio. kr. De største nettosalg gennemførtes i Mærsk
B med 30,9 mio. kr. og i Carlsberg B med 13,4 mio. kr.

”Efter et fantastisk comeback for aktiekurserne i 2009 præges markedet
nu af stor usikkerhed. Børsåret 2010 startede ellers med flotte
kursstigninger, men overgik hurtigt i en stor usikkerhed til, om
hvorvidt selskaberne kan leve op til de højt stillede forventninger til
regnskaberne”, sigerMax Gandrup, Country General Manager for Nordnet
Danmark og fortsætter:

”Vi så gevinsthjemtagninger i de første uger af januar måned. C20-
indekset steg med næsten 8% frem til d. 15. januar, hvor Nordnets kunder
faktisk nettosolgte aktier for 29 mio. Men i takt med et tilbagefald i
aktiekurserne de sidste par uger af januar måned, nettokøbte vores
kunder aktier for hele 103 mio. kr., så der er en klar positiv tro på
den fortsatte børsudvikling”, siger Max Gandrup.

Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg i januar måned:

Største nettokøb/mio. kr. Største nettosalg/mio. kr.
januar januar

1 FLSMIDTH & CO. 42,8 1 MÆRSK B -30,9
2 VESTAS WIND SYSTEMS 28,4 2 CARLSBERG B -13,4
3 NOVO NORDISK B 26,7 3 SYDBANK -5,5
4 TOPDANMARK 12,8 4 GN STORE NORD -4,9
5 DSV 7,9 5 H+H INTERNATIONAL -3,9

Kilde: Nordnet Bank

Vestas fortsætter dominansen i det nye år
Som i hele 2009 og med 42.296 handler i januar måned var Vestas-aktien
fortsat den mest handlede aktie hos internetmæglerne. FLSmidth & Co var
den næstmest handlede aktie med 17.612 handler. Genmab og Bang & Olufsen
var begge nye på listen. Flotte kursstigninger i januar måned for Genmab
øgede interessen for aktien, mens et dårligt regnskab medførte store
kursfald og høj aktivitet i Bang & Olufsen.

”Regnskabssæsonen er så småt startet med både positive overraskelser og
skuffelser, og der er ingen tvivl om, at vi kan forvente os en periode
med store kursudsving i de enkelte aktier. Markedet er meget nervøst, så
et flot regnskab med positive udtalelser om fremtiden bliver
øjeblikkeligt belønnet, mens dårlige regnskaber med tvivlsomme
fremtidsudtalelser straks medfører øretæver på børsen”, siger Max
Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.

De fem mest handlede aktier i januar blandt de private investorer hos
internetmæglerne var Vestas, FLSmidth & Co., D/S Norden, Maersk B og
Novo Nordisk.

Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler januar Antal handler december
1 VESTAS 42.296 1 VESTAS 34.843
2 FLSMIDTH & CO 17.612 2 FLSMIDTH & CO 13.474
3 D/S NORDEN 12.702 3 CARLSBERG B 8.756
4 MAERSK B 12.186 4 NOVO NORDISK B 8.370
5 NOVO NORDISK 11.762 5 DANSKE BANK 8.229
6 DANSKE BANK 10.387 6 D/S NORDEN 7.665
7 DSV 9.871 7 MAERSK B 5.629
8 CARLSBERG B 8.990 8 DANISCO 5.224
9 GENMAB 6.912 9 GENMAB 5.103
10 BANG & OLUFSEN 6.797 10 DSV 3.765

Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank, E-Trade Bank og Saxo Bank.

For yderligere information, kontakt:

Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark
Telefon: +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Filer