Regnskabsfremlæggelserne fra A.P. Møller og Vestas medførte en
handelsaktivitet der aldrig tidligere er set på Københavns Fondsbørs.
Således fik Nordnet d. 29. marts en ny handelsrekord på 6.643 danske
handler for en enkelt handelsdag mod tidligere rekord på 4.476 handler.
”Selvom A.P. Møller aktierne faldt markant efter regnskabsfremlæggelsen
var der ikke tale om paniksalg hos de private. Tværtimod nettokøbte
Nordnets kunder for over 54 mio kr., så de private har stadigvæk stor
tiltro til A.P. Møller”, siger Max Gandrup, Salgschef hos Nordnet
Danmark og fortsætter:
”De privates handelsaktivitet nåede i marts måned nye højder. Dels
handler flere og flere private aktier via Internettet og dels
gennemfører vores kunder flere og flere handler.
Handelsrekord i første kvartal!
Med totalt 365.349 handler i første kvartal sattes ny rekord i antal
handler for et kvartal. Det er en stigning med 23% i forhold til den
tidligere rekord fra fjerde kvartal 2005 med 296.528 handler og med 90%
i forhold til første kvartal 2005 med 191.958.
Vestas Wind Systems mest populær i marts måned
Interessen for Vestas er fortsat stor, og med 15.428 handler i marts
måned var Vestas igen den mest handlede aktie hos private investorer. På
rekorddagen med A.P. Møllers og Vestas regnskabsfremlæggelser
gennemførte Nordnets kunder 2.014 handler i Maersk B og 1.619 handler i
Vestas. De fem mest populære aktier i marts måned blandt de private
investorer varVestas, Maersk B, GN Store Nord, Lundbeck og Genmab.
Internetmæglernes Top 10 liste:
Antal handler marts                 Antal handler februar
 1 VESTAS            15428           1 VESTAS             10295
 2 MAERSK B           9779           2 MAERSK B            6864
 3 GN STORE NORD      5888           3 GN STORE NORD       6827
 4 LUNDBECK           4541           4 LUNDBECK            4012
 5 GENMAB             4524           5 DANSKE BANK         3497
 6 FLS B              3918           6 GENMAB              3206
 7 DANSKE BANK        3374           7 NOVO NORDISK B      2812
 8 NOVO NORDISK B     3317           8 CARLSBERG B         2421
 9 DSV                2968           9 KEOPS               2317
10 GR4SEC             2719          10 DSV                 2237
Kilde: Nordnet Bank AB og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank og E*trade Bank.
For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Salgschef, Nordnet Danmark,
Telefon: 7020 6685  Mobil: +46 709890071  E-mail: max.gandrup@nordnet.dk