”Vi mærker en stor forsigtighed blandt vores kunder, og selvom vi så en stigning i C20-indekset på 8,5% var der ikke mange private, som vovede sig ind på aktiemarkedet i juli måned. Mange private blev dog fristet af den lave aktiekurs i Vestas, og købte aktier løbende i takt med yderligere kursfald. I løbet af juli faldt aktien med mere end 10,7%, på trods af, at det overraskende positive regnskab gav en stigning på månedens sidste handelsdag på 11,6%. At vi allerede i dag ser et stort fald i Vestas, understreger dog den store usikkerhed, der er om selskabet,” siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.
Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg:
Største nettokøb/mio. kr. juli | Største nettosalg/mio. kr. juli | ||
1. VESTAS | 11,4 | 1. FLSMIDTH & CO. | -10,4 |
2. G4S plc | 4,2 | 2. DSV | -8 |
3. CARLSBERG B | 4,1 | 3. MÆRSK B | -7,5 |
4. NOVO NORDISK B | 3,2 | 4. NORDEA BANK | -7,3 |
5. CHR. HANSEN HOLDING | 2,2 | 5. TOPOTARGET | -2,3 |
Kilde: Nordnet Bank
Vestas fortsat mest handlede aktie
Der var ingen udskiftning i top 5 over de mest handlede aktier hos private investorer hos Nordnet. Vestas var i juli stadig den mest handlede aktie hos private investorer hos Nordnet med 16.683 handler. FLSmidth & Co. beholder andenpladsen med 9.533 handler. NeuroSearch var ny på top 10 listen efter en fordobling af aktiekursen i juli måned.
”Der var ikke den store aktivitet i aktiemarkedet i juli måned, men større kursudsving i en række enkeltaktier tiltrak de privates opmærksomhed. Det overraskende positive regnskab fra Vestas fik de hårdt prøvede Vestas-aktionærer til at gennemføre hele 2.400 handler i aktien hos Nordnet alene på regnskabsdagen. Også de ekstremt høje kursudsving i biotekselskabet NeuroSearch, medførte mange handler og en plads på top 10-listen over de mest handlede aktier hos Nordnet”, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.
Mest handlede aktier hos Nordnet:
Antal handler juli 2012 | Antal handler juni 2012 | ||
1. Vestas | 16.683 | 1. Vestas | 15.742 |
2. FLSmidth & Co. | 9.533 | 2. FLSmidth & Co. | 11.030 |
3. Mærsk B | 6.129 | 3. Mærsk B | 8.669 |
4. Novo Nordisk B | 5.852 | 4. Novo Nordisk B | 7.679 |
5. Carlsberg B | 4.138 | 5. Carlsberg B | 4.925 |
6. Danske Bank | 3.110 | 6. TopoTarget | 3.255 |
7. Pandora | 2.795 | 7. Danske Bank | 2.452 |
8. TopoTarget | 1.796 | 8. Novozymes B | 2.268 |
9. NeuroSearch | 1.617 | 9. Pandora | 1.876 |
10. Novozymes B | 1.592 | 10. Coloplast B | 1.794 |
Kilde: Nordnet Bank