September trodser afkaststatistikken
September er normalt en vanskelig afkastmåned for aktierne. Efter sommerferien i juli og normalt stigende kurser i august i kølvandet på halvårsregnskaberne, er september ofte en måned præget af efterår og faldende aktiekurser. Det har dog ikke været tilfældet i år, hvor ikke kun de danske, men også internationale aktiemarkeder i bred forstand nød godt af især den amerikanske centralbank, FED’s rentebesked den 18/9.
– Nordnets kunder nød i september godt af, at flertallet af de større aktier fortsatte med at udvise stigninger. Den lange række af indeksrekorder har dog fået de private investorer til at udvise lidt mere forsigtighed, hvilket er forståelig og naturligt, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.
– Forude venter politisk usikkerhed i Italien og ikke mindst i USA. Selv om løsningerne plejer at blive fundne i mangel af alternative udveje, rimer store kursstigninger og politisk uenighed på stigende usikkerhed, og det tager investorerne bestik af med en risikoreduktion, siger Per Hansen.
Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg
Største nettokøb septemober 2013 | Mio. DKK | Største nettosalg september 2013 | Mio. DKK | |
Nordea | 26,1 | A.P. Møller – Mærsk B | 28,4 | |
TDC | 10,3 | Pandora | 23,4 | |
Zealand Pharma | 8,1 | Danske Bank | 13,5 | |
Berlin IV | 6,4 | Novo Nordisk | 12,3 | |
Christian Hansen Holding | 3,3 | A.P. Møller – Mærsk A | 12,3 |
Firedobling siden årets start i Vestas
Meget skal gå galt, hvis ikke 2013 set ud fra et investorsynspunkt ender med at blive et rigtigt Vestas-år. Med en noget nær firedobling siden årets start og tæt på en seksdobling inden for de seneste 12 måneder, er det ikke mærkeligt, at de privates absolutte handelsfavorit fortsat er Vestas.
– Man tror knap sine egne øjne, når man ser det stemningsskifte, som Vestas har undergået de seneste 12 måneder. Det er det samme selskab, som i dag afkast- og handelshenrykker, som fortvivlede de private investorer for 1 år siden. Ikke underligt at det kan mærkes på investorinteressen og ses i handelsstatistikkerne hos de private investorer, siger Per Hansen, Investeringsøkonom hos Nordnet.
Antal handler september 2013 | Antal handler august 2013 | |||
Vestas | 25.267 | Vestas | 46.347 | |
Novo Nordisk | 9.795 | FLSmidth & Co. | 13.425 | |
Pandora | 7.913 | Novo Nordisk | 11.680 | |
Danske Bank | 6.497 | Danske Bank | 10.632 | |
FLSmidth & Co. | 5.430 | Pandora | 10.181 | |
Coloplast | 4.977 | Torm | 8.521 | |
SAS | 4.914 | Coloplast | 5.689 | |
Genmab | 4.700 | Mærsk B | 2.244 | |
Zealand Pharma | 4.527 | Genmab | 3.388 | |
Nordea | 3.018 | Carlsberg B | 2.653 |